Sådan skriver du bedre tekster til dit website
Sådan skriver du bedre tekster til dit website.
Er du også en af dem, der går lidt i baglås, når du skal til at skrive tekster til dit website? Måske har du problemer med at forklare 100% hvad det er du laver og hvordan du kan hjælpe dine kunder? Hvis ja, så skal du kaste dig over “How to build a storybrand” af Donald Miller. Han har skabt en framework baseret på historiefortællingen du finder i de fleste filmproduktioner. 8 Steps der hjælper dig med at blive klar i spyttet. Enkelt, men ikke simpelt. Det kræver lidt arbejde. Men når du kommer om på den anden side, vil du opleve, at det bliver nemmere at skrive dine tekster. God fornøjelse!
Tænk på dine yndlingsfilm. Karate Kid, Bourne Identity, Frozen, Rocky ect. De er alle sammen
bygget op over den samme skabelon.
Hovedpersonen har et problem
Møder en guide
Der sker en transformation
Hovedpersonen står tilbage som helten
På samme måde skal du tænke om teksterne på dit website. Dine kunder har et problem, og du er guiden, der skal hjælpe dem.
Helten
Husk nu på at du ikke er helten! Helten er dine kunder, du skal være der til at guide dem.
Hvad er det ved dit produkt eller din service som kan hjælpe dem?.
Problem - Helten har en udfordring
Skurken
I enhver historie hvor der er en helt, er der også en skurk. Skurken er årsagen til dine kunders problemer og frustationer. Lav en liste med dine kunders udfordringer.
Ekstern problem
Hvad er det helt overordnede og åbenlyse problem dine kunder ønsker løst. “Det er koldt og jeg har brug for nye vinterstøvler” - “Jeg har brug for en bil” - “Jeg skal have et nyt logo” ect. ect.
Internt problem
Du sælger produkter/services der løser et eksternt problem, men dine kunder køber for at løse et internt problem.
Filosofisk
Connect med dine kunder på et mere dybtliggende niveau. Hvis du er skrap, får du det til at ræsonnere med dit “WHY”
Guide - Helten møder en guide = dig
Vis empati
Din nye potentielle kunde lander på dit website. Du skal nu kort og præcist udtrykke empati og forståelse, for problemet de står overfor.
Vis autoritet
Hvordan kan du demontrere at du kan løse problemet? - Kan du fremvise cases, testimonals, statistik eller noget helt fjerde, som giver dig autoritet?
Plan - Du kan hjælpe helten
Vis processen
Er der 3 eller 4 trin, som din kunde kan følge, og som fører frem til et køb af et af dine produkter eller services?
Afhjælp frygt
Din kunde vil helt sikkert have en latent frygt for at handle med dig. Kom disse usikkerheder i forkøbet og adressér dem. Måske kan du endda tilbyde en eller anden form for garanti?
Call to Action
Vær T-Y-D-E-L-I-G med hvad du ønsker den besøgende skal gøre på dit website. Gentag og simplificer. Lad være med at have mange forskellige CTA´er, men gentag og vær konsekvent med den handling, du ønsker din kunde skal tage.
Hvem vil ikke gerne være en Succes
Hvordan ser succesen ud? Hvilke postitive ting vil dine kunder opleve, når de bruger dit produkt eller din service?
Negativ
Du har nu allerede lavet en liste med de positive ting, der sker for dine kunder, når de har prøvet dit produkt eller dine services. Lav nu en liste med alle de negative ting, der vil ske hvis de Ikke handler hos dig.
Transformation
Hvilken transformation er der sket med din kunde? Hvordan følte vedkommende sig før han/hun brugte dit produkt eller service. Men vigtigst, hvordan har de det efter at du har hjulpet dem?